Danhostel Ishøj Strand er beliggende i et naturskønt område med Køge Bugt Strandpark og Arken som nærmeste nabo. Her får du et godt udgangspunkt for det rekreative eller det aktive – eller begge dele. Vores personale er venlige og servicemindede og står klar til at give dig en uforglemmelig oplevelse.
Når du er gæst hos os, er parkeringen gratis.
Værelserne er både til familier, par og enkeltpersoner og har alle sammen springmadras med allergivenlige dyner og puder. Når du har fået en god nattesøvn, kan du tilkøbe og spise din morgenmad i restauranten, som byder på et varieret udbud af økologiske råvarer med bl.a. hjemmebagt brød og hjemmelavede marmelader.
Derudover overnatter du ikke langt fra København, som du nemt kan komme til med enten bil, cykel eller offentlig transport.
Vi har samarbejde med den App-betjente Donkey-bikes cykel. Disse cykler kan du stille fra dig hvor det passer dig, eller tage gratis med i S-toget til København.
Vi er beliggende 1 km. Ishøj S-tog station og med god infrastruktur til motorvejene til København, Rødby og Odense.
Her på Danhostel Ishøj Strand er vi vores grønne og miljømæssige ansvar bevidst. Således er Danhostelkæden som den første danske hostelkæde tilsluttet FN’s Verdensmål. Vi har bl.a. fokus på at passe på de nærliggende strande, ligesom vi i køkkenet altid stræber efter at servere bæredygtig og miljøbevidst mad for vores gæster.
Vi har Det Økologiske Spisemærke i bronze som kræver 30-60% økologiske varer og er certificeret Green Key center (Den Grønne Nøgle) som er turismens internationale miljømærke, der gives til turistvirksomheder, som gør en ekstra indsats for at beskytte miljøet.
Vores Danhostel byder på et væld af faciliteter og aktivitetsmuligheder – inde såvel som udenfor. Står du og mangler et mødelokale, konferencelokale eller festlokale, så tilbyder vi også dette. De forskellige lokaler har alt det nødvendige moderne AV-udstyr og trådløst internet.
Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til os, hvis du vil have mere info eller ønsker et prisoverslag. Du kan træffe os på tlf. nr.: +45 43535015 eller per mail: ishoj@danhostel.dk. Vi sidder klar til at vejlede og rådgive dig efter bedste evne.