Ishøj Strand er en del af Danhostel
Forside // Bål & Tipi
Der er ikke noget bedre end et godt lejrbål til at skabe en hyggelig afslutning på en lang dag. Det naturskønne uderum ved tipien i birkelunden gør noget særligt ved stemningen og skaber grundlag for gode samtaler og hyggeligt samvær.
Som udgangspunkt er der tale om gør-det-selv bålarrangementer, hvor du booker og henter materialerne i vores reception. Når du booker en bålpakke får du to trækvogne. én med brænde, optænding samt udstyr og én trækvogn med varme tæpper, lammeskind og siddepuder.
bålvogn med bål og økse
Hvis I ikke selv ønsker at tænde op, gør vi det gerne mod forudbestilling og betaling. Står vejrudsigten på regn eller kulde udenfor, skal det ikke afholde dig fra en båldag. Her booker du bare vores Tipi, hvor der med forsigtighed kan tændes op (med grillbriketter eller småbrænde) inde i vores Tipi (til 20 pers).
Du kan se en hyggelig videopræsentation fra bål- og tipiområdet her.
Udendørs bålplads (trækvogn indeholder materialer + brænde til en klasse eller gruppe på 25 personer)
Samlet pris: kroner 250,-
Tipi (trækvogn indeholder materialer + briketter til en klasse eller gruppe på 25 personer)
Samlet pris: kroner 350,-
(indeholder også bålpakke 1 eller 2)
Snobrød pris: kroner 10,- pr. person
Kaffe eller the, samt sukker, mælk, krus og servietter kan bestilles for kroner 45,- pr. kande
Bålpakker bestilles i receptionen og udleveres/afleveres i receptionen