BREDEKÆRGÅRD

Bredekærgård

Bredekærgård – Ishøj Kommunes bondegård (fra 1624) med dyr, landbrug, museum og naturformidling (Ishøj Naturcenter) for børn. Åbent kl.10-17. Gratis adgang.

2,5 kilometers cykel-/gåafstand via Tranegildestien fra vandrehjemmet.

Adresse: Tranegilde Bygade 4, 2635 Ishøj, tlf. 23 37 55 46

Bredekærgård er en levende og aktiv gård med fokus på natur og sociale aktiviteter. Her kan du opleve dyr, naturlege, låne grej til bl.a. bålhygge og diverse spil.

Gården er et samlingspunkt for Ishøjs borgere og har bl.a. fokus på formidling. Det charmerende sted danner desuden ramme for mange forskellige arrangementer såsom foredrag, udstillinger, musikarrangementer, naturformidling, børnedage og meget mere.

Bredekærgård drives af Ishøj Kommune med hjælp fra en række frivillige foreninger. Ishøj Naturcenter, Ishøj Arkiv og Kroppedal Museum hører ligeledes til på gården.

Alle er velkommen til at komme og besøge gården på egen hånd. Prøv de selvformidlende aktiviteter, bliv klogere, vær nysgerrig, brug skiltene og gå på opdagelse. Tag fx. på guidet interaktiv rundvisning med hjælp af din mobiltelefon og download QR-koderne der fortæller historien om stedet.

På aktivitetskalenderen her  kan du følge med i alle de spændende, sjove og skæve aktiviteter, der finder sted i løbet af året. God fornøjelse.