ISHØJ DYREPARK

Ishøj Dyrepark –Brentevej 28-30,2635 Ishøj, Tlf. 43 57 77 77

Dyreparken ligger tæt på Bredekærgård og bare 3 kilometer fra Danhostel Ishøj. Stedet rummer blandt andet besætninger af: marskfår, sorte og hvide wallisergeder og langhåret skotsk højlandskvæg.

Indgangen til Dyreparken er markeret med en fin japansk-inspireret portal, som i mange år prydede indgangen til Tivoli i Bernstoffsgade. I udkanten af Dyreparken finder du Vildtbanestenen, som blev sat af Kong Christian VII for at markere, at vildtbanen, eller jagtområdet, var forbeholdt kongen. Stenen er idag et fredet nationalt mindesmærke.

En kuriositet ved stedet er at Ishøj Dyrepark i sin tid fungerede som aflastningsområde for dyr fra Københavns Zoo. Når dyrene blev for stressede af forholdene i den dengang snævre københavnske Zoo, kom de på rekreation i Ishøj. I dag er dette heldigvis ikke længere nødvendigt at sende dyr på rekreation i Ishøj!

Udover de søde dyr, rummer Ishøj dyrepark nu  sin egen naturlegeplads, hvor børn og barnlige sjæle kan prøve kræfter med en sjov forhindringsbane udformet i naturlige materialer. Der er gratis adgang.