Bål og Tipi

Den hyggelige afslutning på en god dag

Der er ikke noget bedre end et godt lejrbål til at skabe en hyggelig afslutning på en lang dag. Det naturskønne uderum ved tipien i birkelunden gør noget særligt ved stemningen og skaber grundlag for gode samtaler og hyggeligt samvær.

Som udgangspunkt er der tale om gør-det-selv bålarrangementer, hvor du booker og henter materialerne i vores reception. Når du booker en bålpakke, får du to trækvogne. én med brænde, optænding samt udstyr og én trækvogn med varme tæpper, lammeskind og siddepuder.

Hvis I ikke selv ønsker at tænde op, gør vi det gerne mod forudbestilling og betaling. Står vejrudsigten på regn eller kulde udenfor, skal det ikke afholde dig fra en båldag. Her booker du bare vores Tipi, hvor der med forsigtighed kan tændes op (med grillbriketter eller småbrænde) inde i vores Tipi (til 20 pers).

Leg & Læring

Har I brug for at slå et par timer ihjel, kan vi anbefale et par sjove og udfordrende samarbejds- og kommunikationsøvelser, der kan udføres på plænen i vores Birkelund. I kan f.eks. lege ”tæm et tov”, “får & hyrde” eller ”kravl gennem spindelvæv”. De små samarbejdsøvelser kan udføres på ca.15 min. Materialer, fakta-ark og evt. link til instruktionsvideoer udleveres i receptionen, hvor der ligeledes kan lånes grej til: rundbold, kongespil, kæmpeludo, kæmpemikado, kæmpeskak og petanque.